I bykernen finder vi Tværvej 1, der er et fuldmuret rødstens byhus på 113 kvm. med nyere trævinduer og praktisk carport med adgang til entre, kælder og have. I haven er der overdækket terrasse og en lille plæne med vandbassin.
Via fortrappen er der adgang til husets entre og fordelingsgang som er husets knudepunkt. Her er der nedgang til kælderen og trappen op til husets 1. sal. I stueplan findes et velindrettet køkken med hvide skabslåger og lyst trægulv samt et stort vindue med dejlig lysindfald om morgenen. I stueplan findes ligeledes 2 stuer en-suite der opdeles af et flot skydedørsparti. Ligeledes er der yderligere en stue som tidligere har tjent som udstilling hvorfor et ekstra stort vinduesparti sender masser af lys ind i rummet året rundt.
Der er lyse lofter i alle 3 stuer samt lyse parketgulve.
Trappen til 1. sal fører op til et repos hvorfra der er adgang til husets badeværelse der har bruseniche. På 1. salen er der yderligere 2 gode værelser hvoraf det største har walk-in-closet, store gavlvinduer og praktiske reoler under skråvægen.
I kælderen er der 4 disponible rum, stor fordelingsgang med terazzogulv og praktisk håndvask.